ONLINETERAPI
Når du går i forløb hos mig, kan du frit vælge, om du foretrækker sessioner i fysisk fremmøde eller online. Du kan sammensætte det, som det passer bedst for dig.
Der kan være mange personlige grunde til at foretrække online sessioner. Det kan være, at du selv er fysisk syg, eller at du har smerter, men dog har overskud nok til, at vi kan mødes på en skærm. Måske føler du dig også mere tryg ved at mødes virtuelt på grund af smitterisiko. Et onlineforløb er også en mulighed, hvis du bor langt fra København, eller at du ikke bryder dig om at køre bil i byen. Indimellem ser jeg også klienter, der bor i udlandet, som på grund af sprogbarrierer, foretrækker en dansk terapeut. Hvis du blot er på ferie, vil vi også kunne bibeholde hyppigheden for sessionerne ved at mødes online.
Under alle omstændigheder er onlineterapi fleksibelt og udvider muligheden for stadig at mødes i en tryg og sikker ramme.
Forskning viser, at terapeutiske onlineforløb giver lige så gode resultater som forløb i fremmøde. Du vil blive tilbudt præcis samme forløb og samme øvelser, som hvis du mødte op i praksis. Jeg vil anvende Microsoft Teams som sikker forbindelse. Det kræver, at du downloader Microsoft Teams, og at du har en god internetforbindelse. Du vil få en e-mail fra mig med en invitation til Teams, som du skal åbne til det aftalte tidspunkt. Så vil du blive lukket ind i mødet. Der skal være strøm, lyd og kamera på din computer. For at få mest mulig fokus i samtalen, er det nødvendigt at du sidder alene og uforstyrret under samtalen. Hvis det ikke lykkes med elektronikken på Teams, kan vi alternativt mødes på Facetime eller tale sammen i telefon.