ANGST FOR TILBAGEFALD
Når vi reagerer med frygt i forskellige situationer i livet, er det vores overlevelsesmekanisme, der er trådt i kraft, og den har til hensigt at passe på os. Derfor er det også helt naturligt, at angst opstår i forbindelse med både sygdom og med tanken om, hvorvidt sygdommen kunne komme tilbage. Det kan for eksempel vise sig som ængstelse, hjertebanken, anspændthed og søvnbesvær.
Tankemylderet kan naturligt vise sig i mange forskellige situationer, hvis man har fået kræft. For eksempel kan frygten for, om behandlingen virker, måske mærkes under behandlingsforløbet. Når forløbet er overstået, kan det også være angstprovokerende for mange, ikke at komme så ofte på afdelingen mere. Ansvaret for at bemærke mulige tegn på tilbagefald kan kollidere med, at man skal lære sin krop at kende med de følger, som sygdommen og behandlingen har givet. Hvis man bliver i tvivl, om det man mærker, er følger af behandlingen eller kunne være tegn på tilbagefald, kan det selvfølgelig give mange bekymringer, uro og angst.
Det er især, når der er noget, der har særlig betydning for os, som vores ve og vel, vores liv og helbred, at vi bekymrer os meget. Som sagt er det en naturlig mekanisme, men også drænende at være i tankernes vold hele tiden. Jeg ved, at det kan føles umuligt lige nu, men hvordan ville det være for dig, hvis du kunne bekymre dig mindre? Hvad ville det betyde for dig?
METAKOGNITIV TERAPI:
Med den metakognitiv metode lærer du at være bedst muligt i det, som livet byder dig lige nu, og acceptere at de negative tanker og ubehaget vil komme engang imellem. Du vil også få indsigter i, hvordan bekymringerne påvirker din angst, når du -helt naturligt- giver dem meget tid og opmærksomhed. Gennem øvelse vil du lære slippe dine bekymringer, så du er kortere tid i tankemylderet. På den måde bliver din angst begrænset og din søvn og din livskvalitet forbedret, så du bedst kan leve dit ene fine liv i nuet.
I terapien vil du også lære at bruge en mulig afgrænset rum tid hver dag til dine bekymringer og refleksioner, for eksempel om, hvad du mærker i kroppen.
Det er naturligvis vigtigt at følge lægens anvisning om at være opmærksom på tegn på tilbagefald. Har du mulige symptomer, skal du henvende dig til dit behandlende afsnit eller til din praktiserende læge. Hvis du er i tvivl om, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvor ofte du skal tjekke dig selv, bedes du også henvende dig der. Jeg har hverken adgang til din journal eller lægehjælp.