PRÆSTATIONSANGST

Hvad nu hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg vil sige? Kan de se, at jeg er nervøs? Hvad hvis jeg ikke kan svare på deres spørgsmål? Synes de så, at jeg er dårlig til mit arbejde? Hvad tænker min leder så? Hvad betyder det så for min fremtid?  

At leve op til egne og andre forventninger og at blive anerkendt for det, som vi gør, er med til at definere os som mennesker. Derfor betyder det noget for de fleste os, hvordan vi fremstår, og hvordan vi præsterer i forskellige sammenhænge i livet. Af samme grund er nervøsitet en helt naturlig følelse, når vi præsterer. Angsten opstår først, når vi gør os mange tanker om det, som vi er bange for.

Typisk opstår ængstelsen allerede lang tid før præstationen, når man begynder at have tanke på, at datoen nærmer sig. Når opmærksomheden er på, hvordan man fremstår, og hvad der kan gå galt, kan det give ubehag og angst, og det stjæler fokus både før og under præstationen. Det kan desværre resultere i, at man underpræsterer i forhold til ens egentlige formåen.

Når man er plaget af angst over at skulle præstere, er det helt naturligt at søge tryghed ved at undgå det, som man frygter. Det kan være, at man forbereder et oplæg ekstra grundigt, eller at man virkelig forsøger at undgå fremlæggelser. Det kan også være, at man trods mistrivsel, er meget tilbageholdende med at skifte job af frygt for at skulle præstere i et nyt fagområde. På den korte bane giver det måske ro, men hvordan kan man erfare, at man godt kan præstere fint- ja faktisk måske bedre-, hvis man hele tiden undgår situationerne eller overgør forberedelserne?

Præstationsangst handler om frygten for ikke at gøre det godt nok og for at blive vurderet på det. Det handler om frygten for at blive bekræftet i det, som man er bange for: ikke at være god nok.