EKSAMENSANGST

Hvad nu hvis de kan se, at jeg har præstationsangst? Hvordan skal jeg klare eksamen? Hvad hvis jeg ikke består? Hvad hvis det trækker ned på mit gennemsnit? Hvad så med mine fremtidsplaner?

Når vi skal præstere, sætter kroppen sit beredskab lidt i gang. Det er ment som en naturlig kropslig hjælp, så vi kan skærpe vores opmærksomhed og levere vores bedste. Imidlertid er nogle mennesker bange for at skulle præstere, så de kommer til at rette fokus mod det, som de er bange for, fremfor på opgaven. Så kan tankerne og nervøsiteten tage overhånd og blive til angst.

Ofte hænger eksamensangst sammen med en tidligere dårlig eksamensoplevelse, og at man er bange for at blive bekræftet i sin egen frygt for ikke at være god nok.

Frygten starter normalt i uger og måneder før præstationen og viser sig som for eksempel bekymringstanker, uro og søvnbesvær. I forberedelsestiden kan det tage meget fokus fra indlæringen, hvilket i sig selv kan forstærke angsten for ikke at nå at blive ordentligt forberedt. Under den mundtlige eksamen kan man opleve, at symptomerne tager opmærksomhed fra spørgsmålene og fra nærværet til lærer og censor, og man kan være bange for ”at gå i sort”. Til skriftlig eksamen eller en større aflevering kan angsten for at fejle føre til skriveblokering. Overordnet set tager det indre fokus opmærksomhed fra forberedelsen og fra eksamen, og det kan medføre, at vedkommende kan risikere at underpræstere i forhold til sin egentlige formåen.

Når man har oplevet angsten, er det naturligt at forsøge at undgå ubehaget til næste eksamen. Man kan begynde på at overforberede sig eller dulme nerverne med en øl eller medicin. Måske virker det på den korte bane, men hvordan virker det på den lange? Hvordan kan du erfare, at du godt kan klare det, når du gør så meget for at håndtere angsten? Andre lader følelserne styre ved at udskyde forberedelserne eller undgå at melde sig til de fag, som de egentlig ønsker at tage. På den måde kan angsten blive begrænsende for uddannelsesmuligheder og job.