Har du senfølger efter kræft?

Oplever du følger måneder eller år efter din kræftsygdom og -behandling? Det er der mange der gør. Faktisk lever cirka 150.000 danskere med senfølger til kræft, ifølge Sundhedsstyrelsen. Senfølger kan være både kropslige, følelsesmæssige og sociale konsekvenser til kræftsygdommen. Nogle af de hyppigste er angst for tilbagefald, træthed, smerter, grublerier og depression.

Senfølger kan i høj grad påvirke din livskvalitet og de kan influere på mange planer i hverdagen. Måske kan du ikke yde, som du kunne før på grund af senfølgen. Den kan begrænse din arbejdsmæssige og sociale formåen og samlivet kan påvirkes. Senfølgen kan naturligvis også have meget stor indflydelse på dit følelsesliv og sætte sig som ængstelighed, angst og depression. Det kan også være svært at nå til en erkendelse af, at der kan være konkrete tab forbundet med sygdommen. Studier viser at senfølger kan vedligeholde og forstærke hinanden i en nedadgående spiral (jvf. DBObladet nr. 22. s 11)

En del senfølger kan afhjælpes, så det er vigtigt, at du søger hjælp. Jeg kan hjælpe dig med problemer som kroniske smerter, angst for tilbagefald, depression og grublerier samt træthed og søvnbesvær gennem kræftsygeplejen og metakognitiv terapi. Princippet i metakognitiv terapi går på, at vi som mennesker, ikke kan bestemme, hvilke tanker, der kommer til os. Vi kan heller ikke undertrykke en bekymringstanke gennem længere tid. Til gengæld kan vi selv bestemme, hvordan vi vil respondere på tanken, og hvor længe vi vil blive i den. Med udgangspunkt i den metakognitive metode forholder vi os sammen til, hvordan du håndterer tankerne om senfølgen, så du bedre kan mestre senfølgen. Jeg giver dig redskaber til at ændre dine gamle tankemønstre til nye, så du bliver i stand til at slippe opmærksomheden på senfølgen og være mere i nuet. Metakognitiv terapi er en ny og meget effektiv forskningsbaseret metode indenfor psykologien, der giver betydelig eller varig bedring for langt de fleste mennesker, indenfor 5-7 sessioner.

Kom til mig for at få hjælp

Bedste hilsner fra

Julie Thorsted

Metakognitiv Terapeut og Kræftsygeplejerske

https://metakognitivterapeutkbh.dk

Metakognitiv Terapeut København