Forretningsbetingelser

Ansvar for dine personoplysninger
Metakognitiv Terapeut København c/o Anne Julie Thorsted, Grøndalsvænge Allé 1, st., 2400 København NV, CVR-nr. 42874124 er ansvarlig for den korrekte behandling af de personoplysninger, du afgiver. Jeg opbevarer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

Enhver henvendelse vedrørende databeskyttelse kan ske skriftligt til Julie@metakognitivterapeutkbh.dk

Oplysninger, der indsamles og behandles
Når du er klient hos Metakognitiv Terapeut København, behandler jeg de personoplysninger, som du afgiver i forbindelse med opstart af dit samtaleforløb. Der er tale om dit navn, cpr-nr., din adresse, telefonnummer, e-mailadresse og betalingsoplysninger (”almindelige personoplysninger”). Det er oplysninger, som du afgiver i Terapeutbooking. 

Derudover vil du i løbet af vores samtaleforløb typisk oplyse mig om dit helbred (”helbredsoplysninger”). 

Formål med behandling af personoplysninger
Jeg bruger de almindelige personoplysninger, som du oplyser overfor mig til at registrere dig som klient og administrere dit samtaleforløb.

Jeg behandler, herunder noterer mig og bruger dine helbredsoplysninger, således at jeg kan give dig sygeplejefaglig og terapeutisk rådgivning. 

Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger
Jeg behandler dine almindelige personoplysninger som nødvendigt af hensyn til opfyldelse af vores aftale om et samtaleforløb.

Jeg behandler kun dine helbredsoplysninger, når du har givet samtykke til det. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage enten ved personlig henvendelse eller ved henvendelse til Julie@metakognitivterapeutkbh.dk.

Videregivelse af personoplysninger
Jeg videregiver ikke dine personoplysninger til andre, men deler Terapeutbooking med Vivo Fysioterapi, der derfor kan se dine personoplysninger. Dette giver du elektronisk samtykke til ved oprettelsen i Terapeutbooking. 

Tidsrum for opbevaring af personoplysninger
Jeg opbevarer kun dine helbredsoplysninger i din papirjournal, der er aflåst i 5 år, hvilket er den periode, det er nødvendigt i henhold til gældende lovgivning. 

Jeg sletter dine personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare dem.

Dine rettigheder
Du har ret til at blive oplyst om, hvilke personoplysninger jeg har registreret, og at få sådanne personoplysninger ændret eller slettet, hvis de er urigtige.
Du har ret til at modtage en kopi af dine personoplysninger.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet.